lørdag den 28. januar 2012

Westfield - White City



Armani Exchange
Nu er jeg så heldig at have fået job i Armani Exchange. Har nu været ansat i lidt over en uge og jeg må indrømme at det er noget af en omvæltning at gå fra at være kasseassistent i Føtex, hvor man går med en grim uniform, til at være kasseassistent hos AX, hvor man skal have kjole og stilletter på.

- Armani Exchange er et brand som Emporio Armani lavede med hensigt på at få unge amerikanere til at gå i mere smart tøj (Tro det eller ej men de har ingen stil derovre).
Det er et ungdommeligt brand og priserne er lidt billigere end Armani, men stadig ret dyrt.

Udsalget slutter i denne uge og ind kommer en splinterny kollektion. Det er rigtig spændende at blive sat ind i de nyeste trends og tendenser. Samtidig får man også lov til at gå i det nyeste tøj og inspirere kunderne.
Godt nok er jeg kasseassistent, men jeg må også godt sælge. Kunderne i AX er for det meste velhavende så det er ikke svært at få solgt en masse i en fart. Vi får 1% i kommision for hvert salg vi gør, så det er bare med at komme igang.

Igår kom der nogle unge kinesere ind som var vildt fascineret af  den kjole jeg havde på, så den solgte jeg lige 5 af.
Samtidig kom der også en svensk designer ind som ville have mig til at gå modeshow for ham til London fashion week. WTF!!!!
- Men da jeg arbejder hos AX skal jeg repræsenterer dem og derfor må jeg ikke være med.
Øv siger jeg bare! Må leve videre i drømmen...
Armani Exchange

 Armani Exchange ligger i et kæmpe indkøbscenter i Sheperds Bush, som hedder Westfield. 
Lige ude foran butikken er der en kæmpe hall, hvor der altid sker noget spændende.
Sidste uge blev der stillet en kæmpe "Chocolate fountain" op som reklame for firmaet Joyville. Det er det største chokolade paradis jeg nogensinde har set og man fik endda gratis smagsprøver.
Namme nam! Jeg smagte et stykke af himlen...
Chocolate fountain



Denne weekend var der en udstilling med Stella Mccartney som har lavet en kollektion sammen med Adidas. Kollektionen hedder "My 2012" og går ud på at man kan mixe farver og lave sin egen stil: "Make it your own".
Der var et modeshow, hvor modellerne dansede hiphop og en masse udstillinger af tøjet samt photoshoots.
Modellerne i kampagnen er nemlig normale mennesker og derfor kunne man prøve tøjet og få taget billeder til reklamer mm.
Konceptet er ret populært allerede og der var fuld af mennesker hele dagen.









tirsdag den 24. januar 2012

Big city life

London er en by som aldrig sover. Her sker konstant noget og det er spændende at være en del af, men samtidig kan det også være udmattende. Især hvis man har en off-dag, som jeg havde i dag.
- Blev vækket i morges kl 9:00 (Den eneste dag i denne uge hvor jeg kan sove længe), af et kæmpe brag.
3 biler var stødt sammen lige uden foran Hyelm. Der var ambulancer, brændbiler og politi over alt.
Det regner ikke tit i London, så når det gør kan folk ikke finde ud af at køre ordentligt i trafikken. Derfor sker der uheld. Efter hvad jeg så var den ene bil kørt ind i en mur og de andre 2 må være stødt sammen på den ene eller den anden måde. Hele Fitzjohns avenue blev spærret af og Hampstead var et stort kaos.



Da jeg endelig får mast mig igennem menneskemængden, kommer ind i tuben og er i fuld fart på vej, det skal siges at jeg var i ret god tid så ingen stress, sker der et uheld på den kommende station. Derfor holder tåget stille i 10 min. uden at der sker noget som helst. Her begyndte jeg at få lidt stress. Så jeg måtte skifte tog 2 gange og nåede kun lige at komme på arbejde til tiden uden at have fået frokost.

Efter nogle hårde 9 timer blev klokken 21.30 og jeg fik endelig fri. Når klokken er så mange laver de ikke mad til en mere på Hyelm så det måtte jeg jo selv sørge for. Derfor havde jeg købt suppe. Hurtigt og nemt.
Men næh nej, for jeg kommer til at trykke på den forkerte knap så der kommer koldt vand i suppen i stedet for varmt vand og oven i det kan jeg ikke finde min gaffel.... JEG MANGLER MIN MOAR!!!!

Det jeg prøver at forklare er at når London er i kaos er alle london'erne også :)

søndag den 22. januar 2012

Camden Town



I Nord-vest London ligger Camden Town, som er kendt for sine open air og indendørs markeder.
Der ligger over 1000 butikker/boder i Camden og selvom meget af det er "tingeltangel" bliver man alligevel interesseret for man kan virkelig få gjort et kup hvis man forhandler lidt.
De forskellige boder og butikker er  meget underholdende at se på og folk er ikke desperate efter at sælge, som man kan opleve på andre markeder.

Camden Market

Poster hut - hvor jeg købte mine plakater

Maden i Camden er rigtig god og til frokost fik vi burritoes og pommes frites.
Vi sad på scooter sæder og kiggede ud over vandet. Stemningen er god og stedet er ikke specielt crowded, hvis man komme om formiddagen. Om eftermiddagen og i weekenderne, kan det dog være svært at komme rundt på markederne.



Her går vi så rundt i Camden Town og kigger på ting fra hele verden og pludselig midt i det hele ligger der en lille butik, hvor de sælger slik fra hele verden.
- Og der midt i det hele finder vi dansk slik Matador, Bon bon og alt muligt andet sjovt.
Sodavand i alle varianter

Jelly Beans som sodavand

Masser af slik
Efter at have gået rundt længe og spist slik, set på boder og endnu mere "tingeltangel", kommer vi til en fantastisk Second hand Book shop. En lille butik med bøger fra gulv til loft. Gik længe og kiggede på bøger og jeg kunne købe mig fattig.
Der var bøger fra hele verden og det var både nye og gamle.
Man kunne finde bøger under kategorier som fx: Self development og Science fiction.

2. Hand book shop


Camden kan helt klart anbefales, især for unge.
Om aftenen er det også et rigtig fedt sted at gå ud, da der ligger mange diskoteker og barer i området.
Man kan få de mærkeligste ting i Camden og jeg kan ikke lade vær med at tænke på hvordan nogle af boderne kan køre rundt. Her er et par eksempler:


Ja det er en peberfrugt med lys i


En lyskædebutik

torsdag den 19. januar 2012

More London


Igår besluttede Johanne og jeg os for at opleve mere af London.
 Derfor satte vi os i tuben og tog til Tower Hill for blandt andet at se Tower of London og gå en tur over Tower bridge.
Vejret var ikke specielt godt, det var overskyet og regnede en smule men humøret var højt :)
Vi startede dagen på bedste vis med en Starbucks kaffe.


Starbucks  -Gotta love it

 London Tower and the palace er et fantastisk område. Det er ikke helt klart hvor gammel Tower of london er men man mener at det blev bygget i 1070'erne af prins William.
Ingen havde nogensinde bygget en så stor bygning i London før og man kunne se tårnene på lang afstand.
Under 1. og 2. verdenskrig blev tårnet brugt som fangekælder og det var også her man aflivede fangerne.
Dog blev store dele af tårnet bombet under 2. verdenskrig.
Idag er det et af verdens største turist attraktioner og stedet har årligt over 2 millioner besøgende fra hele verden og jeg må indrømme at det er noget af et syn !

Tower of London


Efter at have gået rundt og oplevet Tower of London gik vi videre hen mod Tower Bridge som er en bro, der fører over floden Themsen. Den er kæmpe stor og rigtig flot at se på, med sine 2 store tårne, de blå farver og de engelske flag på toppen.
Broen blev åbnet i 1894 og man kan både gå og køre over den.
Fordi broen er blevet gammel bliver den kun åbnet op for store skibe ca. 100 gange om året, men før i tiden kunne man frit sejle under broen.
Udsigten over Themsen er fantastisk og det er spændende at tænke på hvor mange der egentlig har gået over denne bro.






















søndag den 15. januar 2012

Shopping

London er den ultimative by når det kommer til Shopping.
Der er de kendte steder i centrum såsom Regents Street og Oxford Street, hvor man kan få en hel dag at gå med at shoppe.
Fordi vejret var lidt dårligt valgte jeg i stedet at tage med nogle veninder ud og se et af de 2 Westfields som ligger i London. Den ene ligger i White City (Sherperds Bush) og er et rigtig flot shoppingcenter, men de fleste butikker er meget dyre.
Vi valgte derfor at tage ud til den Westfield, der ligger i Stratford i stedet.


Westfield Stratford
Denne Westfield åbnede i 2011 og er Europas største shoppingcenter på ca. 175,000 m2. Centret har over 230 butikker så der er ret crowded en lørdag eftermiddag. Det er umuligt at se alle butikker på 1 dag, især de store kæder såsom Topshop H&M, River Island, Newlook og Next har kæmpe butikker inde i centret og rummer for det meste 2 eller 3 etager.


Til frokost tog vi på TGI Friday som er en Amerikansk cafe'/restaurant, som laver verdens bedste burgere.
TGI står forresten for: 
"Thank Goodness It's Friday".
Menuerne er meget casual såsom burgere, steaks, pasta, ribs osv.
Man får sin egen personlige tjener, som hele tiden kommer med refill og generelt er servicen god og personalet er meget venlige.
TGI Fridays

fredag den 13. januar 2012

Knightsbridge



Harrods
Idag tog min veninde Johanne og jeg på opdagelse i Knightsbridge, mere præcist Brompton Road.
Det er et kvarter, hvor der altid er meget trafik, masser af butikker samt store kontorbygninger. Faktisk så er det en blanding af business og shopping.
Her mødte vi selveste Karen Busck fra DK, hvilket var meget sjovt. Tænk at man skal tage til London for at møde kendte danskere :)
På Bromton Road ligger alle mærkevarernes "main houses", dvs at butikkerne her er kæmpe store for det er her deres hovedbygning sædvanligt også ligger. Man finder alt fra Armani Exchange, Tommy Hilfiger og Mulberry til Topshop og det verdenskendte luksus-center Harrods.

Harrods inside
Harrods er delt i forskellige områder som fx. parfume, kosmetik, souvenirs og min yndlings: CHOKOLADE... Det skal opleves og ikke mindst smages. Chokolade fra hele verden, men selvfølgelig er kun det bedste godt nok og i dette tilfælde er det chokolade fra Belgien og Israel.
Jeg er i den syvende himmel !!!









Skulle man gå hen og blive tørstig kan man købe luksus vand fra hele verden. Priserne er også derefter og selv flaskerne er luksuriøse. Flaskerne med Harrods Water er dækket med små diamanter.


Her er lige et par andre billeder som viser en fransk parfume dekoreret med Swarovski krystaller og et fransk kosmetik mærke DE LA MER som er et af de dyreste i hele verden.
Her har de en creme på tilbud til 200 pund som er ca. 1800 kr.


Harrods er en oplevelse og et must see i London!!!!

torsdag den 12. januar 2012

Breathtaking London

Igår var jeg med mine 2 veninder Tanja og Pernille, som også kommer fra Danmark, på restaurant i Central London. Vi tog på min yndlings restaurant Angus Steak House. Det er en kæde af restauranter som ligger spredt over hele London. Vi var på den i Piccadilly Circus og maden her var fantastisk. Priserne er ikke særlig studievenlige men maden er det hele værd.
Angus Steakhouse, Piccadilly Circus
I dag har jeg været på eventyr med min veninde Tanja.
Vi startede på det Britiske museum, som i øvrigt er gratis!!! Her er udstillinger fra hele verden såsom Egypten, Grækenland, Asien og Afrika.
Det er et kæmpe museum og det ville tage flere dage at se det hele så vi nøjes med at se det vi synes bedst om. Forresten så må man også tage billeder, hvilket jo plejer at være strengt forbudt.













På vej hjem tog jeg via Covent Garden som er mit absolut yndlings område i London.
Her har de et marked med små båder, hyggelige cafeer og en lang gade med butikker som hedder Long Acre. Her finder man butikker såsom Replay, Ted Baker, Next, Pandora og COS.



Jeg gik fra Covent Garden og hen til Leicester Square som pt er en stor byggeplads pga. OL som kommer til London til sommer.
Det er et kæmpe projekt de her gang i og jeg glæder mig til at se hvordan det hele kommer til at se ud til sommer.

Leicester Square


onsdag den 11. januar 2012

I'm a Hyelm'er



Hyelm, Hampstead

I søndags ankom jeg til mit nye hjem, Arthur West House også kaldt Hyelm i London.
Efter at have fløjet fra Billund-Stansted og taget bussen ind til London skulle jeg slæbe mine 30 kilo op og ned af bakkerne i Hampstead. Her mødte jeg en masse søde mennesker som tilbød at hjælpe mig men jeg er en typisk "kan-selv-pige" så jeg sagde pænt nej tak.

Hyelm er en bygning, der ligger placeret i Hampstead, London, hvor der bor unge fra hele verden.
Der gik ikke længe før jeg lærte en masse nye mennesker at kende.
Alle på Hyelm er meget åbne og vi er allesammen en stor familie.

- Det skal lige siges at jeg er her for at arbejde så i starten vil jeg nok ikke blogge særlig meget, men jeg regner stærkt med at det kommer hen ad vejen.

//Louise